Våbenhvilen i Yemen er spinkel

Efter 6 år er borgerkrigen mellem Abdul Malak al-Huthis oprørsgrupper og den yemenitiske regering officielt forbi. En yemenitisk professor mener dog, at oprørerne har accepteret våbenhvilen for at hvile ud og fortsætte krigen senere

 

Af: Hana Al-Khamri

Abdul Malak al-Huthis oprørsgrupper i det nordlige Yemen blev i sidste uge enige om at indgå en aftale om våbenhvile for at afslutte konflikterne med de saudiarabiske og yemenitiske regeringer. Krigen begyndte i 2004, og nu har Huthi-oprørerne accepteret regeringens seks betingelser om våbenhvile:
Åbning af veje, rydning af landminer, tilbagetrækning fra alle provinser, ingen indblanding i centralregeringen i Sa’adas anliggender og udveksling af alle krigsfanger mellem Huthi-styrkerne og de yemenitiske myndigheder.
Ahmed Al Daghashi, forfatter til bogen Fænomenet al-Huthi, advarer dog om, at krigen sandsynligvis vil starte forfra, fordi Huthi-oprørerne godt nok har accepteret regeringens betingelser til gengæld for at lægge våbnene fra sig. Men regeringen har ikke krævet, at oprørerne afleverer våbnene.
»Den igangværende krig er både nyttig for visse statstjenestemænd og for våbenhandlere,« siger Ahmed Al Daghashi.
I 2008 blev der sidst indgået en aftale om våbenhvile mellem de to parter, og kampene ophørte, indtil der sidste år igen opstod træfninger.
Den spinkle våbenhvile er ikke relateret til al-Qaedas tilstedeværelse i Yemen, som har andre formål. Derfor har USA også indtil nu overhørt den yemenitiske regerings anmodning om, at oprørerne kommer på listen over terrororganisationer, fordi det handler om en minoritetsgruppe, der klager over social, religiøs og økonomisk diskrimination.
»Denne krig vil aldrig holde op,« siger Daghashi og tilføjer: »Regeringen har ikke opstillet klare betingelser. I stedet for at bede dem om at lægge våben fra sig, har de yemenitiske myndigheder bedt oprørerne om at aflevere det udstyr, som de har taget fra hærens og regeringens depoter«.
> Den seks år gamle konflikt mellem myndighederne og al-Huthis oprørere har ført til fordrivelsen af 150.000 mennesker.
Regeringshospitalet i Sa’dah er lukket på grund af konflikten, og børn på helt ned til 14 år indgår i guerillastyrkerne. Dagligt bliver internt fordrevne, som forsøger at krydse grænsen til Saudi-Arabien, sendt tilbage til Yemen via de officielle grænseovergange, oplyser UNCHR i Yemen.
»Oprørerne ønsker at danne et politisk parti efter våbenhvilen, men hvordan vil et bevæbnet parti fungere i parlamentet?« spørger Daghashi. Mandag forlød det, at Huthi-oprørerne har udleveret en saudisk soldat, som forsvandt efter, at den saudiske hær havde indledt et angreb mod Huthi-oprørerne. Ifølge en saudisk avis blev soldaten udleveret til et af de udvalg, der fører tilsyn med implementeringen af fredsaftalen mellem regeringen og oprørerne. Saudi-Arabien blev trukket ind i konflikten i november sidste år, da oprørerne indtog et stykke saudisk land. De yemenitiske soldater hævdede, at Huthi-oprørerne forsøger at krydse ind på saudisk territorium, mens oprørerne hævdede, at Riyadh lod yemenitiske soldater bruge saudisk territorium som udgangspunkt for angreb på oprørshæren.

Oprørere støttes af Iran

Oprørerne besatte området i Saudi-Arabien i flere måneder og dræbte mindst 130 saudiske soldater og tog fem til fange. De saudiarabiske og yemenitiske regeringer reagerede med massive flyangreb og med en offensiv mod oprørernes højborg i Sa’ada. De shiamuslimske oprørere anklages af den yemenitiske regering for at modtage støtte fra Iran. Men Ahmed al-Daghashi siger, at problemet i denne borgerkrig ideologisk og politisk er meget kompliceret.
»Oprørerne modtager intern såvel som ekstern støtte fra statslige tjenestemænd. Sammen med den yemenitiske hær og våbenhandlerne er det dem, der drager nytte af denne krig,« påpeger han.
Oversat af Mads Frese

Fakta: Oprør i Yemen

Oprørerne tilhører den shiamuslimske sekt Zaida – i øvrigt den samme sekt, som Yemens præsident er fra.
Det shiitiske oprør brød ud i juni 2004, da oprørslederen Hussein Badr Al Deen al-Huthi kom i konflikt med Yemens hær.
Houthis oprørssoldater arrangerede demonstrationer mod den amerikanske besættelse af Irak i Yemens gader og foran den amerikanske ambassade i Sana under sloganet: »Død over Amerika, død over Israel, forbandet være jøderne.«
Regeringen anklager al-Huthis oprørere for at ville genskabe det klerikale og monarkistiske styre, der blev væltet i 1962 efter at have regeret forskellige dele af Yemen i omkring 1000 år.
Huthis oprørere hævder, at shiamuslimer fra Zaidi-sekten udsættes for diskrimination, og at den yemenitiske regering har tilladt konservative sunnier at øve alt for stor indflydelse.
Langt de fleste af de 23,6 millioner yemenitter er muslimer. Ca. 42-45 pct. er shiamuslimer fra Zaidi-sekten, mens 52-5 pct. er sunnier fra Shafi-sekten, og resten er kristne og jøder.