Arabisk advokat vil fortsætte juridisk slagsmål med dansk presse

Trods forliget med Politiken vil den saudiske advokat, som hævder at repræsentere Muhammeds efterkommere, forfølge sagen imod danske aviser, som fortsat mangler at undskylde for deres offentliggørelse af profetkarikaturerne

Af: Hana Al-Khamri

Advokaten Ahmed Zaki Yamani og hans advokatbureau, som har indgået et forlig med dagbladet Politiken, hvor avisen undskylder at have trykt
»krænkende« karikaturer af profeten Muhammed, har igennem to år arbejdet med denne sag – et projekt, der også har involveret juridisk vejledning fra en dansk advokat, erfarer Information.
»Sagen har været længe undervejs, fordi det har taget tid at indsamle underskrifter fra profetens efterkommere over det meste af den arabiske og muslimske verden. Men Yamani har betalt en dansk jurist for at undersøge, hvilke muligheder der foreligger for at føre sag imod de danske aviser, som offentliggjorde Muhammedtegningerne,« siger en kilde tæt på Yamanis advokatbureau i et telefoninterview, han giver til Information på betingelse af anonymitet.
35-årige Faisal Ahmed Zaki Yamani er en velkendt figur i den saudiarabiske offentlighed.
Som efternavnet antyder, stammer han fraYemen, hvorfra hans bedsteforældre på fædrene side indvandrede.
Han hævder også selv at nedstamme fra profeten Muhammed.

Ikke megen dækning

Kilden, som Information har talt med, siger, at Yamani ikke har holdt noget pressemøde og ikke er opsat på at oplyse de arabiske medier om sit projekt og dettes første succes.
De saudiske medier har med en enkelt undtagelse ikke dækket sagens udvikling, herunder Politikens undskyldning. Undtagelsen er en notits i avisen Al Watan, hvis København-korrespondent tidligere har omtalt, at Yamani i forbindelse med de danske avisers genoptryk af Muhammedtegningerne i 2008 stod offentligt frem med et krav om, at de trykte en undskyldning for dette gentagelsestilfælde.
Faisals far er ingen anden end den saudiarabiske politiker, som Vesten lærte at kende som sheik Yamani, og som blev berømt som sit lands olieminister under olieembargoen i 1973, da han ansporede OPEC-landene til at firedoble prisen på råolie.
Ahmed Zaki Yamanis advokatbureau, som er det første af sin slags i Saudi-Arabien, gjorde sig endvidere offentligt bemærket, da det i 2002 oprettede en underdivision for kvindelige advokater som en del af firmaet.
Bureauet påtog sig den foreliggende sag, umiddelbart efter at Højesteret 7. januar 2007 afviste det søgsmål om Muhammedtegningerne, som var indbragt af Islamisk Trossamfund og seks andre muslimske organisationer i Danmark.
Kilden, der kun udtaler sig på betingelse af anonymitet, fortæller, at man havde bemærket sig, at Vestre Landsrets tilsvarende afvisning af sagsanlægget var begrundet i, at den forurettede part ikke kunne påvise et direkte slægtskabsforhold til profeten Muhammed.
Dette fik Yamani til at kontakte andre efterkommere med henblik på at etablere en sådan forbindelse.

Fortsætter sagen

Det foregik på den måde, at han først henvendte sig til en islamisk ekspert i profeten Muhammeds efterkommere.
»Yamani kontaktede organisationen Mohamed Home, som registrerer navne på profeten Muhammeds efterkommere i hvert enkelt land. Det sker via internettet, hvor enhver, der mener at kunne dokumentere slægtskabsforholdet kan indsende navn og dokumentarisk belæg. Hvis de efterfølgende blev godkendt, tilbød Yamani at repræsentere dem i en retssag. Den sidste del af processen var den vanskeligste,« siger advokatbureauets talsmand uden at uddybe det nærmere.
Yamani er uddannet jurist ved både University of London og Oxford Universitet og er endvidere medlem af det internationale advokatsamfund, International Bar Association.
Han har til sagen sat sig grundigt ind i både britisk og dansk lov – planen er også at føre sagen i Storbritannien på grund af den vidtgående britiske injurielovgivning.
Da Yamani først følte sig sikker på, at han ville kunne føre en retssag imod danske aviser ved domstolene, sendte han sidste år et åbent brev til disse, hvori han forlangte en offentlig undskyldning for deres genoptryk i februar 2008 af den mest kontroversielle karikatur af profeten Muhammed.
»Det var et advarselsbrev,« som Informations kilde udtrykker det.
»Yamani sendte først en mail til aviserne med en frist for, hvornår undskyldningen skulle være givet, og da aviserne afviste dette, underrettede vi det danske Udenrigsministerium om, at vi nu ikke så anden udvej end at tage retslige skridt. Herefter begyndte de omsider at tage sagen alvorligt.«
Kilden oplyser, at »den avis, der har givet en undskyldning«, nu vil blive slettet fra sagsanlæggets akter, og at Yamani således har opgivet at indstævne Politiken.
Men han understreger, at planen er at føre sagen i både britiske og danske domstole imod alle aviser, der fortsat vægrer sig ved at undskylde.

Våbenhvilen i Yemen er spinkel

Efter 6 år er borgerkrigen mellem Abdul Malak al-Huthis oprørsgrupper og den yemenitiske regering officielt forbi. En yemenitisk professor mener dog, at oprørerne har accepteret våbenhvilen for at hvile ud og fortsætte krigen senere

 

Af: Hana Al-Khamri

Abdul Malak al-Huthis oprørsgrupper i det nordlige Yemen blev i sidste uge enige om at indgå en aftale om våbenhvile for at afslutte konflikterne med de saudiarabiske og yemenitiske regeringer. Krigen begyndte i 2004, og nu har Huthi-oprørerne accepteret regeringens seks betingelser om våbenhvile:
Åbning af veje, rydning af landminer, tilbagetrækning fra alle provinser, ingen indblanding i centralregeringen i Sa’adas anliggender og udveksling af alle krigsfanger mellem Huthi-styrkerne og de yemenitiske myndigheder.
Ahmed Al Daghashi, forfatter til bogen Fænomenet al-Huthi, advarer dog om, at krigen sandsynligvis vil starte forfra, fordi Huthi-oprørerne godt nok har accepteret regeringens betingelser til gengæld for at lægge våbnene fra sig. Men regeringen har ikke krævet, at oprørerne afleverer våbnene.
»Den igangværende krig er både nyttig for visse statstjenestemænd og for våbenhandlere,« siger Ahmed Al Daghashi.
I 2008 blev der sidst indgået en aftale om våbenhvile mellem de to parter, og kampene ophørte, indtil der sidste år igen opstod træfninger.
Den spinkle våbenhvile er ikke relateret til al-Qaedas tilstedeværelse i Yemen, som har andre formål. Derfor har USA også indtil nu overhørt den yemenitiske regerings anmodning om, at oprørerne kommer på listen over terrororganisationer, fordi det handler om en minoritetsgruppe, der klager over social, religiøs og økonomisk diskrimination.
»Denne krig vil aldrig holde op,« siger Daghashi og tilføjer: »Regeringen har ikke opstillet klare betingelser. I stedet for at bede dem om at lægge våben fra sig, har de yemenitiske myndigheder bedt oprørerne om at aflevere det udstyr, som de har taget fra hærens og regeringens depoter«.
> Den seks år gamle konflikt mellem myndighederne og al-Huthis oprørere har ført til fordrivelsen af 150.000 mennesker.
Regeringshospitalet i Sa’dah er lukket på grund af konflikten, og børn på helt ned til 14 år indgår i guerillastyrkerne. Dagligt bliver internt fordrevne, som forsøger at krydse grænsen til Saudi-Arabien, sendt tilbage til Yemen via de officielle grænseovergange, oplyser UNCHR i Yemen.
»Oprørerne ønsker at danne et politisk parti efter våbenhvilen, men hvordan vil et bevæbnet parti fungere i parlamentet?« spørger Daghashi. Mandag forlød det, at Huthi-oprørerne har udleveret en saudisk soldat, som forsvandt efter, at den saudiske hær havde indledt et angreb mod Huthi-oprørerne. Ifølge en saudisk avis blev soldaten udleveret til et af de udvalg, der fører tilsyn med implementeringen af fredsaftalen mellem regeringen og oprørerne. Saudi-Arabien blev trukket ind i konflikten i november sidste år, da oprørerne indtog et stykke saudisk land. De yemenitiske soldater hævdede, at Huthi-oprørerne forsøger at krydse ind på saudisk territorium, mens oprørerne hævdede, at Riyadh lod yemenitiske soldater bruge saudisk territorium som udgangspunkt for angreb på oprørshæren.

Oprørere støttes af Iran

Oprørerne besatte området i Saudi-Arabien i flere måneder og dræbte mindst 130 saudiske soldater og tog fem til fange. De saudiarabiske og yemenitiske regeringer reagerede med massive flyangreb og med en offensiv mod oprørernes højborg i Sa’ada. De shiamuslimske oprørere anklages af den yemenitiske regering for at modtage støtte fra Iran. Men Ahmed al-Daghashi siger, at problemet i denne borgerkrig ideologisk og politisk er meget kompliceret.
»Oprørerne modtager intern såvel som ekstern støtte fra statslige tjenestemænd. Sammen med den yemenitiske hær og våbenhandlerne er det dem, der drager nytte af denne krig,« påpeger han.
Oversat af Mads Frese

Fakta: Oprør i Yemen

Oprørerne tilhører den shiamuslimske sekt Zaida – i øvrigt den samme sekt, som Yemens præsident er fra.
Det shiitiske oprør brød ud i juni 2004, da oprørslederen Hussein Badr Al Deen al-Huthi kom i konflikt med Yemens hær.
Houthis oprørssoldater arrangerede demonstrationer mod den amerikanske besættelse af Irak i Yemens gader og foran den amerikanske ambassade i Sana under sloganet: »Død over Amerika, død over Israel, forbandet være jøderne.«
Regeringen anklager al-Huthis oprørere for at ville genskabe det klerikale og monarkistiske styre, der blev væltet i 1962 efter at have regeret forskellige dele af Yemen i omkring 1000 år.
Huthis oprørere hævder, at shiamuslimer fra Zaidi-sekten udsættes for diskrimination, og at den yemenitiske regering har tilladt konservative sunnier at øve alt for stor indflydelse.
Langt de fleste af de 23,6 millioner yemenitter er muslimer. Ca. 42-45 pct. er shiamuslimer fra Zaidi-sekten, mens 52-5 pct. er sunnier fra Shafi-sekten, og resten er kristne og jøder.

Egypten er på randen af politisk tumult

Det er valgår i Mellemøstens folkerigeste land, og den politiske atmosfære er anspændt og giftig. Mubaraks 29 år gamle regime er hårdt trængt af stigende folkelig modstand, og flere parlamentarikere opfordrer politiet til at åbne ild mod oppositions-demonstranter

Af: Hana Al-Khamri

Mens Egyptens gader i stigende grad er ved at blive et spændingsfelt op til dette års to parlamentsvalg (det første, til overkammeret, finder sted i juli, det næste - og mere afgørende - til underkammeret finder sted til oktober), har en gruppe egyptiske parlamentarikere nu chokeret deres landsmænd med en opfordring til landets sikkerhedsstyrker om at åbne ild imod demonstranter fra oppositionen, hvis situationen gør det nødvendigt.
De tre parlamentsmedlemmer repræsenterer alle regeringspartiet. Søndag bad de ifølge Al-Jazeera og nyhedswebsitet Islam Online det egyptiske indenrigsministerium om at give sine sikkerhedsstyrker carte blanche til magtanvendelse mod demonstranter, der søger at omstyrte regeringen og agiterer for reformer

Nødretslove

Parlamentarikerne henviste i den forbindelse til de protestaktioner, som fandt sted i begyndelsen af denne måned og var organiseret af unge aktivister fra den såkaldte 6. april-bevægelse, som har den tidligere chef for FN’s atomagentur og vinder af Nobels fredspris, Mohammed ElBaradei, som uofficiel kandidat. 6. april-bevægelsen blev mobiliseret igennem initiativer på sociale netværkstjenester som Facebook og bærer navn efter en generalstrejke, som blev afholdt i 2008 til fordel for flere rettigheder for egyptiske arbejdere. Truslen om at blive mødt med skarpe skud har vakt voldsomt mishag i Egyptens aktivistmiljø. Den kommer efter episoder, hvor politiet tidligere har gennemtævet demonstranter, som krævede et stop for de nødretslove, landet har været regeret efter siden 1981 samt diverse ændringer i forfatningen.
De egyptiske nødretslove trådte i kraft efter at præsident Anwar Sadat i 1981 blev myrdet af islamister, og igennem 29 år er de blandt andet blevet brugt til at holde protestbevægelser nede.
»I stedet for denne trussel burde de egyptiske myndigheder hellere handle i menneskerettighedernes ånd og tillade og beskytte fredelige demonstrationer,« udtalte Mahmoud Khudairi, en tidligere viceretspræsident.
Efter at have styret Egypten i 29 år er præsident Mubarak og hans regering nu løbet ind i alvorlige vanskeligheder. En af de største udfordringer er kommet i skikkelse af den tidligere leder af Det Internationale Atomenergiagentur, Mohammed ElBaradei, som ved sin ankomst til Cairos Internationale Lufthavn den 19. februar blev hyldet og hilst velkommen af en tusindtallig menneskeskare. Den sekulære ElBaradeis mange tilhængere håber på, at han vil stille op til Egyptens næste præsidentvalg, der skal afholdes i september 2011.

Kræver frie valg

Khudairi står i spidsen for en gruppe af dissidenter, der kræver frie valg, og han er tillige medlem af Det Nationale Forbund for Forandringer i Egypten - en organisation, som er grundlagt af den 67-årige ElBaradei. Allerede dagen efter sin hjemkomst fra Egypten bebudede han sit mulige kandidatur til præsidentvalget og indledte derpå samtaler med oppositionsfigurer og ledende skikkelser fra det egyptiske civilsamfund. »6. april-bevægelsen har kun afholdt fredelige demonstrationer, så opfordringen til at skyde på deltagere i dens protestaktioner er fuldkommen uacceptabel og skaber et fornærmeligt billede af Egypten,« tilføjer Khudairi.
»ElBaradei er den mest troværdige modkandidat til præsidentposten, og hvis der kom reformer, som kunne sikre et retfærdigt valg, kunne det bane vej for, at han kunne stille op som uafhængig kandidat. Men dette forudsætter en forfatningsændring,« siger Khudairi.
Mubarak og hans regeringsparti har siden 1981 holdt Egypten i et politisk kvælertag. Udelukkende kandidater fra regeringspartiet NDP eller fra de etablerede oppositionspartier, som stort set ikke samler folkelig støtte, kan stille op. For at en uafhængig kandidat kan stille op kræves anbefalinger fra parlament og regionalråd, der alle domineres af NDP.
»Jeg tror, at hvis præsidenten er ved godt helbred, så vil han stille op igen, uanset at det vil blive en hård kamp imod oppositionen. Alternativt vil han opstille sin søn, selv om også dette vil skabe megen strid, eftersom Egypten skal forestille at være en republik og ikke et arvemonarki,« vurderer Khudairi
Præsident Hosni Mubarak, der er 81 år gammel, blev for nylig udskrevet efter en galdeblæreoperation i Tyskland i sidste måned. Den aldrende leders skrantende helbred er en kilde til vedvarende bekymring i det regerende NDP.
Andre iagttagere anser det for mere sandsynligt, at Mubarak vil gå efter at køre sin 46-årige søn Gamal i stilling. Gamal, der er leder af partiets politiske komité, nægter dog indtil videre selv, at han skulle være interesseret i at stille op.
»Regeringen står over for et stigende folkeligt pres i denne tid og forsøger derfor at slå ned på alle, der aktionerer for reformer og i det hele taget at intimidere alle oppositionsaktivister og regeringskritikere. Men vi helmer ikke - vi fortsætter med at protestere,« insisterer Khudairi.

Kvindelige selvmordsbombere er et dilemma for al-Qaeda

Selvmordsangrebet i Bagdad først på måneden har vakt fornyet debat om brugen af kvinder som selvmordsbombere - al-Qaeda ville aldrig sanktionere den slags, mener Aywan al-Zawihiris gamle cellekammerat

• 
  

Pilgrimsruten til Karbala, hvor en kvindelig selvmordsbomber dæbte 41 1 februar. Foto: Saad Shalash/scanpix

Af: Hana Al-Khamri

»Al-Qaeda vil aldrig bruge kvinder som selvmordsbombere ved frontlinjen i deres hellige krig,« siger Montasser al-Zayat til Information. Han har været advokat for flere medlemmer af den islamistiske kampgruppe og har selv tilbragt tre år i et egyptisk fængsel sammen med Ayman al-Zawahiri, Osama bin Ladens vigtigste ideologiske rådgiver og al-Qaedas nummer to, anklaget for at have haft forbindelse til bagmændene bag drabet på Egyptens præsident, Anwar Sadat i 1980.

Gruppen - og andre gruper, der associerer sig med al Qaeda - er ellers i de seneste år blevet kædet sammen med et stigende antal aktioner fra kvindelige selvmordsbombere. Sidst i Irak i starten af februar, da en kvindelig selvmordsbomber dræbte 41 pilgrimme i udkanten af Bagdad
Men ifølge al-Zayat er der ingen tvivl om gruppens modvilje mod fænomente. Den modvilje udspringer af gruppens ideologi: »Kvinders plads er i hjemmet og deres rolle er husholdning og børneopdragelse. Muslimske kvinder skal ikke være krigere.«

Politi spreder rygter

Rygtet om Iraks kvindelige selvmordsbombere må være lanceret af de irakiske sikkerhedsstyrker, mener al-Zayat. Målet skulle ifølge ham være at skabe forøget opmærksomhed, ikke mindst hos de amerikanske allierede, om selvmordsterrorismens problem for derved at få øget finansiering til deres krig imod al-Qaeda.

Men al-Zayats vurdering modsiges af irakiske iagttagere, som tværtimod føler sig overbevist om, at al-Qaeda nu er begyndt at bruge kvinder til gruppens selvmordsbombeaktioner.
Mohamed Fauek, en journalist fra den irakiske del af Kurdistan, siger således: »Den øgede brug af kvindelige selvmordsbombere sker for at omgå det amerikanske militærs massive sikkerhedsforanstaltninger. Førhen var næsten alle selvmordsbombere mænd, men kvinder har lettere ved at passere ubemærket, fordi sikkerhedsfolkenes opmærksomhed næsten udelukkende retter sig imod formodede mandlige terrorister.«
»Og så har de irakiske myndigheder ikke uddannet tilstrækkeligt mange kvindelige politibetjente til at varetage kropsvisitering af kvinder, der passerer kontrolposter,« tilføjer Fauek.

Masser af frivillige

Den irakiske journalist forklarer, at kvinder generelt pådrager sig mindre mistænksomhed, ligesom deres klædestil med løst siddende og tilhyllende tøj gør det oplagt for dem at medføre skulte sprængsladninger. »Fordi man i mindre grad venter sig vold fra kvinder, slipper de typisk med at gennemgå mere afslappede sikkerhedsrutiner,« siger han
Samtidig er der tilsyneladende nok af frivillige. »Situationen er fortvivlende for mange irakiske kvinder. Hundredtusindvis er enker, hundredtusindvis har mistet deres børn. Mange har mistet deres arbejde eller har måttet opgive deres uddannelse og kan ikke forsørge sig selv. De fleste kvinder i Irak bruger næsten alle deres kræfter på bare at skaffe mad nok og rent vand til deres familiers overlevelse,« siger Hadel Hazem, der leder den islamiske nødhjælpsorganisation Køn og Familie, over telefonen fra sit kontor i Bagdad.
»Unge kvinder, som er blevet voldtaget eller har mistet deres mand eller børn under krigene, er desto mere tilbøjelige til at blive selvmordsbombere. De ser det som en udvej, hvor de kan genoprette deres ære og samtidig tage hævn,« siger Hadel Hazem.
»Samtidig udspringer ønsket om at blive martyr fra kvinders generelt marginaliserede stilling i de mellemøstlige samfund,« understreger hun.

Kvindelige selvmordsangreb

Første registerede tilfælde fandt sted i 1985, da Sana’a Mehaidli, et medlem af det syriske nationalistparti detonerede en bilbombe. To israelske soldater blev dræbt
Kvinder har stået bag op til 40 procent af De Tamilske Befrielsestigres over 200 selvmordsbombeaktioner
Tjetjenske ’shahidkaer’ har angrebet russiske tropper i Tjetjenien og russiske civile
Et højdepunkt blev nået i 2008 med 31 angreb fra 35 kvindelige selvmordsbombere, hovedsagelig i Irak.
Den 1. februar 2010 dræbte en kvindelig selvmordsbomber mindst 54 i Bagdad, de fleste af dem var shiamuslimske pilgrimme.

Undertøjsrevolutionen

At købe trusser og brystholdere i det islamiske kongerige kan være noget af en prøvelse, for alle ekspedienter er mænd, der måler dig med øjnene

• 
  

Der er brug en undertøjsrevolution i Saudi-Arabien, hvor det trods kønssegregation er mænd, der sælger undertøj til kvinder. Foto: MAHMOUD MAHMOUD/Scanpix

Af: Hana Al-Khamri

»Jeg aner ikke, hvilken størrelse jeg bruger i undertøj,« svarede jeg den venlige dame i en lingeributik i Frederiksbergcenteret, og jeg kunne se, hvor overrasket hun blev, da jeg sagde, at jeg blev nødt til at komme tilbage senere, når jeg havde spurgt min mor.

Jeg har aldrig tidligere købt mit undertøj selv. Det har altid været min mor, der har arrangeret, at det blev købt til mig og mine søstre.

I Saudi-Arabien, hvor jeg er vokset op, er det altid mænd, der sælger dameundertøj i butikkerne. At købe intime beklædningsgenstande hos mandlige ekspedienter er langt fra nogen behagelig oplevelse. En gang tog jeg mod til mig, men det var ærligt talt for ubekvemt, da den mandlige sælger spurgte mig »Kan jeg hjælpe med noget?«, hvorpå han erklærede: »Denne bh vil passe dig perfekt« - hvor vidste han dog det fra? Flere af mine veninder har fortalt mig, hvordan de føler sig skamfulde, ilde til mode og overbegloede, når ekspedienterne tager mål af deres kroppe med øjnene for at finde matchende størrelser.

Boykot af butikker

Alt dette kom jeg i tanke om, da BBC forleden bragte nyheden om, at en kvindegruppe i Saudi-Arabien via Facebook opfordrer lokale kvinder til at indlede en to ugers boykot af kongedømmets lingeributikker. Min mor kunne bekræfte, at boykotten er i gang, da jeg ringede for at bede hende fortælle mig, hvad min størrelse er. Det havde hun ikke regnet med, og vi fik os lidt af et grineflip over, at jeg, en voksen dame på 22 år, stadig ikke kender mine mål.

Saudi-Arabiens religiøse ledere opretholder reelt et forbud imod kvindelige sælgere, selv om loven har tilladt det siden 2006. Selverhvervende kvinder er en vederstyggelighed i deres verden, men denne modvilje har en paradoksal konsekvens, som er i direkte modstrid med den strenge kønsadskillelse, der forbyder kvinder at omgås ikke-beslægtede mænd i det offentlige rum. Saudiske kvinder er nødsaget til at oplyse deres undertøjsstørrelser til netop ikke-beslægtede mænd.

Da fysisk kontakt med de mandlige ekspedienter naturligvis er strengt forbudt, er det umuligt at få taget mål i butikken, og det religiøse politi har forbudt offentlige prøverum. Hvis man vil prøve, må man først betale, opsøge et offentligt toilet, og derefter evt. gå tilbage for at få byttet sine trusser eller brystholdere.

Det islamiske kongeriges kønssegregation har således sine både tragiske og komiske sider, og det er på en gang sjovt og trist, at der skal en undertøjsrevolution til for at pirke til dette system. Kvindelige undertøjssælgere er, hvad vil vi have, og lad det for den sags skyld også være tilladt for mandlige ledsagere at gå i lingeributikker.

Hanas Danmark

Hana Al-Khamri er fra Yemen og bor normalt i Saudi-Arabien, men er på et halvt års praktik på Dagbladet Information. I den kommende tid vil hun fortælle om sit arbejde med at finde balancen efter det kulturchok, det var at komme til Danmark.

Saudi-Arabiens konge vil stække klanernes magt

For fem år siden blev de tvangsskilt, fordi de tilhørte forskellige stammer, men nu er Fatima og Mansour sammen igen - takket være en ny retsreform er deres ægteskab igen kendt lovligt

Mens det saudiske monarki er absolut, spiller klanregler også ind i juraen og derfra helt ind i soveværelset, hvor lokaldomstole har opløst et ægteskab på grund ægteparrets forskellige slægtsbaggrund. En praksis, den saudiske stat nu søger at gøre op med. FOTO: KARIM SAHIB/SCANPIX

Af: Hana al-Khamri

Historien tager sin begyndelse i 2005, da 30-årige Fatima Al-Azzaz’ halvbrødre henvender sig hos en domstol for at få opløst hendes ægteskab. Det sker med henvisning til, at hendes mand, Al-Taimani, var »under hendes stand«. Parret havde giftet sig to år tidligere med tilladelse fra Fatimas far, som saudisk lovgivning foreskriver.
Men nu beordrede domstolen Fatima skilt fra sin mand, idet han godtog begrundelsen: En »inferiør baggrund«, som risikerer »at skade og ødelægge familiens ry.« Dommeren gjorde en fortolkning af den islamiske sharialov gældende, som fastslår, at »hvis en kvinde er gift med en uforenelig person, kan hun eller hendes vogtere kræve ægteskabet omstødt, hvis de ikke er tilfredse med det.«
Fatima nægtede at acceptere domstolens afgørelse med det resultat, at hun blev sendt ni måneder i fængsel sammen med sit spædebarn. Da hun blev løsladt i 2007, måtte Fatima og sønnen indkvarteres på et børnehjem drevet af Saudi-Arabiens velfærdsministerium, fordi hun nægtede at underkaste sig sin nye af domstolen udpegede vogters varetægt.

Personlige tolkninger

Fatima og Mansours historie - parret har i dag to børn, en pige på fem og Suleiman på fire - er et illustrativt eksempel på, hvordan klan- og stammeinteresser kan lægge pres på det saudiske retsvæsen, der lider under en elementær mangel på kodificerede love. I stedet er dommerne henvist til at anlægge deres personlige tolkninger.
»Stammepolitik stikker dybt i det saudiske samfund, og aviserne skriver ofte om sager, hvor en familie forsøger at blokere et familiemedlems ægteskab med en person fra en anden stamme,« siger Haifa Khallid, som er leder af en ministerielt godkendt initiativgruppe for tvangsskilte kvinder.
Fatimas og Mansours sag illustrerer manglerne i det arabiske kongeriges justitssystem, hvor advokater ikke altid er til stede for at tale parternes sag, og hvor domme ofte afhænger af »dommernes tilfældige luner«, siger parrets advokat, som efterfølgende hjalp dem med at få sagen taget op i pressen. »Dommen var desuden ikke en korrekt fortolkning af islamisk lov,« tilføjer han.
I sidste uge blev dommen så omstødt. Det skete med baggrund i nye retsreformer indført af den saudiske konge - ifølge kilder, Information har talt med, er reformernes egentlige mål at frigøre domstolen fra pres fra religiøse grupper og klaner, men dette er på ingen måde reformens erklærede officielle formål. Fatimas og Mansours sag vakt betydelig opsigt i lokale og internationale medier, skønt den kun er en af mange tilsvarende sager, der har givet anledning til international kritik af menneskerettighedernes tilstand i Saudi-Arabien.

‘Reformer tager tid’

Dr. Shaker al-Nabulsi, en jordansk intellektuel med bopæl i USA og en fortid i Saudi-Arabien, forklarer denne problematik ud fra konge- rigets korte historie som politisk enhed.
»Landet blev først samlet i 1932, hvortil kommer, at dets befolkning traditionelt er kendetegnet af en høj grad af kulturel heterogenitet og en lige så høj grad af social lagdeling,« siger han og tilføjer: »Føj hertil, at landet aldrig har været en koloni. I et sådant land vil reformer tage lang tid. Man må gå langsomt frem. Forhastede ændringer kan fremkalde katastrofer såsom borgerkrig mellem de enkelte stammer.«
»Omstødelsen af denne skilmisse og anerkendelsen af Fatimas og Mansours ægteskab er efter min mening en milepæl i moderne saudisk historie, som viser, at stammementaliteten greb om borgernes liv er ved at blive svagere,« siger Hafik Khalid fra inititativgruppen, som ser godkendelsen af Fatimas og Mansours ægteskab som »en stor sejr, ikke bare for ægteparret selv, men for de mange andre, som befinder sig i lignende situationer.«
»Domstolsafgørelsen er samtidig et tilbageslag for dem, som misbruger vogtersystemet, der giver mænd en enorm kontrol over deres kvindelige slægtninge,« pointerer hun ydermere.

Anerkender autoritet

Dr. Shaker al-Nabulsi konstaterer, at »stammeledere spiller fortsat en central rolle i relationerne mellem individer og centralregeringen.«
»Men omvendt anerkender Saudi-Arabiens stammesamfund det saudiske monarkis autoritet som hævet over dem selv. Den overhøjhed er også cementeret i kraft af nationalgarden og det nationale militærs rolle,« siger al-Nabulsi. »Denne dom-stolsafgørelse er for så vidt en politisk beslutning. Regeringen har hidtil måtte skaffe sig legitimitet og opbakning hos klanledere og religiøse ledere. Kongens mål er at bryde denne afhængighed og få sin legitimitet ud fra sin rolle, som finansiel sponsor af landets udvikling. Det er i det lys, vi skal se de seneste retsreformer og denne dom,« >understreger han.

Fakta: Saudi-Arabiens stammesamfund

Saudi-Arabiens
stammesamfund
Stammefamilier har traditionelt holdt sig til etnisk endogami, dvs. ægteskab inden for stammen for at modvirke at blande blod med andre stammer. Familiemedlemmer tilhører den fædrene gren af familien.
Men samtidig har de fleste stammer slægtskabsbånd til kongehuset al-Saud. Det skyldes en bevidst politik fra den første konge og landsfader, Abd al-Aziz’ side: Den politiske alliance mellem staten og stammerne blev styrket ved at lade stammerne bortgifte deres døtre til regeringsrepræsentanter og saudiske prinser.

Yemen forfølger hårdhændet sine menneskerettighedsforkæmpere

Det har store omkostninger for dem, der påtaler krænkelser af rettigheder i det fattige Golf-land. Men det er ingen vej uden om, hvis Yemen skal blive et stabilt demokrati, siger aktivisten S.A., der dog til sidst så sig nødsaget til at flygte efter at være blevet gennemtævet af politiet

Yemens regering kontrollerer pressen og bruger den til at iscenesætte løgnagtige smædekampagner imod landets åbenmundede og uafhængige journalister. De fængles og får tæv og trusler. Foto: Martin N Johansen/scanpix

Af: Hana Al-Khamri

»Opfør dig som en kvinde: Hold dig hjemme!«. Sådan sagde en yemenitisk politibetjent til S. A., da hun selv henvendte sig til politiet for at beklage sig over de stadige trusler og intimideringer, hun blev udsat for som menneskeretsaktivist.
S. A.(der ønsker at være anonym af frygt for repressalier imod sin familie - hun opholder sig for tiden i et asylcenter i et vestligt land, red.) skrev i uafhængige aviser i Yemen en række artikler om nogle af de menneskeretskrænkelser, som foregår i hendes hjemland: overgreb mod kvinder, homoseksuelle og illegale flygtninge, anslag mod presse- og ytringsfriheden, korruption i retsvæsnet, politibrutalitet, menneskesmugling og trusler imod journalister og borgerretsaktivister.
S. A’s aktiviteter kulminerede, da hun i den uafhængige avis, Ash-shara (som siden blevet lukket af myndighederne, red.), lod offentliggøre et åbent brev til Yemens præsident under overskriften: »De, hr. præsident, bærer ansvaret for demokratiets død i mit land.«
Om menneskeretssituationen i Yemen noterer Human Rights Watch i sit seneste oversigtspapir (januar 2010):
»Respekten for menneskerettighederne var på alvorlig retur i Yemen i 2009. Tidligere fremkridt i retning af større retssikkerhed blev udhulet med hundredvis af vilkårlige tilbageholdelser og dødsvold over for fredelige demonstranter (…) Under den genopblussede konflikt i nord med det shiamuslimske huthi-mindretal begik begge sider krigsforbrydelser. Der blev indsat børnesoldater, og regeringen nægtede humanitær bistand til internt fordrevne. Antallet af internt fordrevne i nord blev i august opgjort til 150.000.«

Dreng voldtaget af mænd

Sidste år oprettede S. A. og seks af hendes aktivistvenner et menneskeretscenter i Yemen. Her var det muligt at indberette menneskeretskrænkelser til en hotline. S. A. fortæller, hvordan hun tog imod et opkald fra en 15-årig dreng, som fortalte, at han var blevet tvunget til at have sex med voksne mænd, mens betjente fra sikkerhedspolitiet bevogtede døren til værelset. Episoden skal være foregået på et af landets bedste hoteller.
»Jeg skrev en artikel for at forsvare dette barns rettigheder, som blev krænket med politiets velsignelse - det politi, hvis opgave det var at beskytte personer som ham,« siger S. A. i telefonen fra et asylcenter i et vestligt land og tilføjer:
»Det betaler jeg prisen for nu.«
Da hun protesterede over for Yemens ministerium for menneskerettigheder, iscenesatte man herfra en smædekampagne imod hende, bl.a. blev hun anklaget for at være lesbisk og ikke at være rigtig muslim. Homoseksualitet er ulovligt i Yemen og kan straffes med pisk og endog døden.

Styrets smædekampagne

»Sikkerhedspolitiet holdt mig tilbage og tævede mig i et halvt døgn - jeg fik så mange lussinger, at mine kinder var blussende røde,« da jeg kom hjem, fortæller S. A.
»Menneskerettighederne har det elendigt i Yemen. Sikkerhedsstyrkerne står bag tortur og skyder på ubevæbnede demonstranter. Tusinder er blevet anholdt uden at være blevet stillet for en dommer - alene for at have udøvet deres frie ret til at forsamle sig,« siger S. A.
En anden organisation, Kvindelige Journalister Uden Lænker (WJWC), siger, at man følger udviklingen med stor bekymring.
Ifølge WJWC er ytringsfriheden i Yemen under øget pres, lige som der sker bortførelser og forsvindinger. Nogle journalister bliver dømt ved åbenlyst partiske retssager eller torteres i fængslet.
I andre tilfælde bruger regeringen den regeringskontrollerede presse til at iscenesætte løgnagtige smædekampagner imod landets åbenmundede og uafhængige journalister. Om grunden til at hun valgte at blive menneskerettighedsaktivist fortæller S. A. om et møde med en 12-årig pige fra den marginaliserede sociale gruppe, som kendes som al-Akhdam - en afrikansk udseende ‘lavkastegruppe’, der menes at være efterkommere efter etiopiske soldater, som invaderede Yemen for 1.500 år siden.
Er man en al-Akhdam, opfattes man i hovedparten af det yemenitiske samfund i dag som »uden værdighed«.
»Hun fortalte mig, hvordan hendes største drøm i livet var at blive behandlet anstændigt og respektfuldt. Og få lov til at gå i skole i stedet for hele tiden at blive set ned på som »tjenerinde« - (khadam betyder ‘tjener’ >på arabisk’).«
S. A. blev aktivist i 2002. For hende var et motiv også at »lade min familie vænne sig til at se mig arbejde uden for hjemmet.«
Siden hun flygtede fra Yemen, har S. A. ikke haft kontakt med sin familie, fordi hun frygter for repressalier imod den fra sikkerhedspolitiets side.
»Min familie støttede mig, ikke mine aktiviteter, men jeg forstår deres frygt. Flere gange forsøgte min familie at forhindre mig i at gå på arbejde på menneskerettighedscentret,« siger hun.

I koma efter tortur

S. A. valgte at forlade Yemen efter at være den brutale oplevelse hos politiet, som også har pryglet hendes aktivistvenner fra menneskerettighedscentret.
»Flere gange førte vores aktiviteter til ballade med myndighederne. En af mine venner sidder i fængsel, en anden ligger i koma efter tortur. To af mine veninder har deres familier tvunget til at blive hjemme efter dødstrusler imod dem fra politiet.«
»Regeringens holdning er, at ‘alle som ikke er med os, er mod os’. Den blæser konstant på menneskerettighederne og overtræder Yemens forfatning. Den demokratiske proces i Yemen er udsat for alvorlige tilbageslag. Retsvæsnet er ikke upartisk. Vi har aldrig set en tredeling af magten,« >siger hun.
»Det lykkedes for mig at flygte, men for mange af mine kammerater derhjemme …«.
S. A. bryder ud i gråd. Det tager et par minutter, før hun genvinder fatningen og siger:
»Yemen står på kanten af en afgrund. Landet har brug for al den støtte, det kan få fra det internationale samfund, hvis det skal slippe fri af denne dystre undertrykkelse og kunne udvikle sig til en liberal stat, der respekterer menneskerettighedernes og demokratiets principper og værdier.«
Da der i sidste uge i London blev afholdt et møde på højt regeringsniveau om Yemen, anbefalede Human Rights Watch, at der lægges øget pres på de yemenitiske myndigheder for at rette op på landets belastede menneskeretssituation, da de mange krænkelser er ved at skabe voksende modvilje imod regeringen i store dele af samfundet.
Bestræbelserne på at bekæmpe al-Qaeda i Yemen risikerer at lide skibbrud, hvis landets menneskeretssituation ignoreres, pointerede Human Rights Watch