Yemens Nero har sat sit land i brand

Mens de unge aktivister fastholder fredelige aktionsformer, klynger en desperat præsident sig til magten og lægger sig ud med magtfulde stammeledere. Han er klar til at spille sit sidste kort: at kaste landet ud i en borgerkrig

Yemens demokratibevægelse håbede slagord og vedholdende demonstrationer kunne få præsidenten til at træde tilbage. Nu taler våbnene. Foto: AMMAR AWAD/Scanpix

Af: Hana al-Kamri

30. maj 2011 | Om denne artikel

Som ved et historiens lune er maj den måned, hvor yemenitterne oplever de største og mest barske omvæltninger i deres lands nyere historie. Yemens genforening fandt sted i maj 1990, og i maj 1994 var der en intens, men kortvarig borgerkrig mellem de væbnede styrker fra Yemens Arabiske Republik i Nord og Folkets demokratiske Republik Yemen i syd de to lande var på papiret blevet sammenlagt fire år før, men deres hære var aldrig blevet integreret.
Nu kan en ny borgerkrig være under udvikling. På al-Jazeera kunne man i sidste uge høre en ung mand fra Forandringspladsen centrum for de seneste fire måneders revolte berette om voldsomme sammenstød mellem den yemenitiske præsident, Ali Abdullah Salehs, sikkerhedsstyrker og medlemmer af en af de store stammer, som har sluttet sig til oppositionskræfterne.
Manden forsikrede, at de unge fortsat vil gennemføre en fredelig revolution og ikke lade sig narre til at blive part i en voldseskalation.
I marts svor Yemens unge og oppositionspartier, at de ville tage permanent opstilling ud for præsidentpaladset for at tvinge Saleh til at gå af, men for at undgå vold og forblive en fredelig bevægelse ville de afstå fra at storme det.
I sidste uge var det så i stedet Saleh, der lod sine hyrede voldsmænd gå til angreb på den magtfulde stammeleder sheik Sadeq al-Ahmars hus. Sheiken har stor indflydelse på Yemens store Hashid-stamme, der på hans initiativ har bakket op om demonstranternes krav om et magtskifte og demokratiske valg.
Med denne handling har Saleh definitivt begået politisk selvmord. Ikke blot har han formået at få hele det internationale samfund imod sig, han har også anstiftet en potentiel stammekrig i Yemen.

Nej tak til nådig sortie

Sidste lørdag underskrev lederne af den etablerede opposition ellers en pagt forhandlet i stand ved mægling fra Golfstaterne. Den indebar bl.a., at præsidenten skulle tage sin afgang efter 33 års styre inden for en måned. Han fik med andre ord foræret muligheden for en nådig sortie, der indebar immunitet imod strafforfølgelse.
De underskrev pagten med den forståelse, at præsident Salehs underskrift ville følge kort efter, men for tredje gang på to uger vægrede han sig i sidste øjeblik.
Først kaldte han manøvren for »en kupoperation«, så krævede han, at oppositionspartierne skulle underskrive pagten på ny ved en officiel underskriftsceremoni, som skulle finde sted i hans palads. Da oppositionen nægtede at føje ham i denne nye udflugt, udtalte han i en tv-tale til nationen: »Hvis oppositionskoalitionen ikke kommer til besindelse og virkelig ønsker at nedkalde en borgerkrig over dette land, vil den blive holdt ansvarlig for det blod, der allerede er blevet udgydt og for det, som vil blive udgydt over de kommende dage.«
Begivenhederne siden da har udviklet sig med sneboldeffekt og truer med at slå et sort hul i Yemens fremtid: Saleh ser nu ud til at være opsat på selv at virkeliggøre det borgerkrigsscenarie, han fremmanede i tv-talen. Den var tydeligvis tænkt som startskuddet til de daglige voldsepisoder, der har hærget landet i den sidste uges tid.
På samme måde som kejser Nero ifølge legenden stak ild på oldtidens Rom, har Yemens Nero nu sat hovedstaden Sana’a i brand, overbevist om, at hans bedste chance for at fastholde magten ligger i at udløse kaos og vold.

Kampe tager til

At forhandlingsvejen er spærret, viste sig i sidste uge helt konkret ved, at Saleh lod sine tilhængere danne fysiske blokader foran flere ambassader fra Golfstaterne og vestlige lande herunder de lande, det stod bag mæglingsinitiativet fra Golflandenes Samarbejdsråd.
De blev tvunget til at evakuere deres diplomater i helikoptere og har nu reelt opgivet deres bestræbelser på at mægle en politisk løsning på plads.
Kampene mellem stammefolk og Saleh-loyale militærstyrker brød ud sidste mandag og fortsatte den følgende dag. Det har været vanskeligt at fastslå deres omfang, men det lykkedes mig dog at komme igennem til min gode veninde Suad, der bor i Sana’a.
»Hanaaa!,« råbte hun i telefonen og talte meget hurtigt, som om nogen jagtede hende.
»Åh min kære, vi kan høre lyden af skud helt tæt ved vores hus. Der er voldsomme kampe. Vi kan høre maskinpistoler og mortérild overalt. Der løber beskidt vand gennem Sana’as gader. Vi har hverken adgang til rent vand eller elektricitet, vi kan heller ikke følge nyhederne. Vi aner ikke, hvad der sker. Strømafbrydelsen har varet i fire dage … « Så gik hendes mobil død. Hun sympatiserer med aktivisterne, men har tidligere fortalt mig, at hendes familie ikke ville tillade hende at deltage i protesterne på Forandringspladsen.
Ifølge øjenvidner blev mindst ti mennesker dræbt under kampene ved al-Ahmars hus, og dødstallet i Sana’a for hele sidste uge løb op i 124.
I løbet af denne weekend bredte urolighederne sig til andre dele af Yemen: Søndag skød Saleh-loyale sikkerhedsstyrker og dræbte mindst 20 antiregeringsdemonstranter i byen Taiz. BBC rapporterede, at sikkerhedsstyrkerne herefter indsatte bulldozere for at fjerne alle spor af den fire måneder lange protestaktion på byens frihedsplads. Samtidig forlød det, at al-Qaeda-partisaner havde overtaget kontrollen med byen Zinjibar og dræbt fire regeringssoldater.

Personligt opgør

Man må forstå, at konflikten mellem præsidenten og sheik Sadeq al-Ahmar, overhovedet for Hashid-stammen, i højere grad er en personlig end en politisk konflikt. Den må forstås på baggrund af det økonomiske sammenbrud, som fik den velhavende al-Ahmar, der har store forretningsinteresser i Yemen, til at tabe tålmodigheden med præsidenten og tage parti for demonstranterne.
Sadeq al-Ahmar, den ældste af 10 brødre i den ledende familie i Yemens Hashid-stammeforbund, fulgte dermed eksemplet fra sin magtfulde yngre bror Hamid al-Ahmar en mangemillionær og fremtrædende oppositionsleder. Deres støtte til demokratiaktivisterne er mere end verbal. De sponserer bevægelsen og betalte bl.a. for, at der blev opstillet telte på Forandringspladsen og leveret mad og drikke til demonstranterne.

Grib ind nu

Det er vanskeligt at være neutral iagttager, når ens fædreland falder fra hinanden. Et Yemen, der var klar til at favne demokratisk revolution, er blevet svigtet. Verdenssamfundet har afstået fra at tage de skridt, der kunne have sat en stopper for det nuværende regime og afværget den voldseskalation og det blodbad, vi ser nu.
Sandt nok producerer Yemen ikke meget olie. Ej heller ligger vi ved Middelhavets bredder, hvorfor en borgerkrig ikke umiddelbart vil resultere i nye strømme af illegale flygtninge mod Europas kyster.
Ali Saleh brugte længe kontraterrorisme-kortet, men det hjalp ham ikke meget, for fredelige protester uden fortilfælde fortsatte i et land, der har klodens højeste udbredelse af skydevåben per indbygger. Nu har han spillet sit sidste kort for at holde sig ved magten: at trække hele landet ned i en borgerkrig for at bevise for verden, at det eneste alternativ til ham er krig. I denne situation er der grund til at appellere til EU og USA om at markere en stærkere holdning over for Yemen. Det er nationens skæbne som sammenhængende land, der står på spil.
De seneste rygter tyder på, at Ahmar-stammefolk er på vej til Sana’a for at kæmpe på sheik al-Ahmars side imod Salehs regering. Sheikens militser skal allerede have overtaget flere regeringsbygninger. I Yemen har vi aldrig rigtig haft et militær som en separat institution. Hvad vi har er stammefraktioner i uniform, og et militært opgør imellem dem, kan føre til strømme af blod. I det kaos, som søges sluppet løs, bliver taberne de almindelige yemenitter mennesker som min veninde Suad.
Der er brug for, at oppositionskræfterne både de etablerede partier og de unge aktivister danner et overgangsråd, der kan lede Yemen, på samme måde som vi har set det ske i Libyen. Det internationale samfund må træde ind på scenen nu, hvis kaos skal afværges. Det vil også være i dets egen interesse. For et Yemen i borgerkrig vil give ideelle trivselsbetingelser for, at globale islamistiske terrornetværk kan operere i større frihed herfra.
Hana al-Khamri er yemenitisk journalist og videreuddanner sig pt. i Danmark. Hun er tidligere praktikant på dagbladet Information
Oversat af Niels Ivar Larsen