Yemen forfølger hårdhændet sine menneskerettighedsforkæmpere

Det har store omkostninger for dem, der påtaler krænkelser af rettigheder i det fattige Golf-land. Men det er ingen vej uden om, hvis Yemen skal blive et stabilt demokrati, siger aktivisten S.A., der dog til sidst så sig nødsaget til at flygte efter at være blevet gennemtævet af politiet

Yemens regering kontrollerer pressen og bruger den til at iscenesætte løgnagtige smædekampagner imod landets åbenmundede og uafhængige journalister. De fængles og får tæv og trusler. Foto: Martin N Johansen/scanpix

Af: Hana Al-Khamri

»Opfør dig som en kvinde: Hold dig hjemme!«. Sådan sagde en yemenitisk politibetjent til S. A., da hun selv henvendte sig til politiet for at beklage sig over de stadige trusler og intimideringer, hun blev udsat for som menneskeretsaktivist.
S. A.(der ønsker at være anonym af frygt for repressalier imod sin familie - hun opholder sig for tiden i et asylcenter i et vestligt land, red.) skrev i uafhængige aviser i Yemen en række artikler om nogle af de menneskeretskrænkelser, som foregår i hendes hjemland: overgreb mod kvinder, homoseksuelle og illegale flygtninge, anslag mod presse- og ytringsfriheden, korruption i retsvæsnet, politibrutalitet, menneskesmugling og trusler imod journalister og borgerretsaktivister.
S. A’s aktiviteter kulminerede, da hun i den uafhængige avis, Ash-shara (som siden blevet lukket af myndighederne, red.), lod offentliggøre et åbent brev til Yemens præsident under overskriften: »De, hr. præsident, bærer ansvaret for demokratiets død i mit land.«
Om menneskeretssituationen i Yemen noterer Human Rights Watch i sit seneste oversigtspapir (januar 2010):
»Respekten for menneskerettighederne var på alvorlig retur i Yemen i 2009. Tidligere fremkridt i retning af større retssikkerhed blev udhulet med hundredvis af vilkårlige tilbageholdelser og dødsvold over for fredelige demonstranter (…) Under den genopblussede konflikt i nord med det shiamuslimske huthi-mindretal begik begge sider krigsforbrydelser. Der blev indsat børnesoldater, og regeringen nægtede humanitær bistand til internt fordrevne. Antallet af internt fordrevne i nord blev i august opgjort til 150.000.«

Dreng voldtaget af mænd

Sidste år oprettede S. A. og seks af hendes aktivistvenner et menneskeretscenter i Yemen. Her var det muligt at indberette menneskeretskrænkelser til en hotline. S. A. fortæller, hvordan hun tog imod et opkald fra en 15-årig dreng, som fortalte, at han var blevet tvunget til at have sex med voksne mænd, mens betjente fra sikkerhedspolitiet bevogtede døren til værelset. Episoden skal være foregået på et af landets bedste hoteller.
»Jeg skrev en artikel for at forsvare dette barns rettigheder, som blev krænket med politiets velsignelse - det politi, hvis opgave det var at beskytte personer som ham,« siger S. A. i telefonen fra et asylcenter i et vestligt land og tilføjer:
»Det betaler jeg prisen for nu.«
Da hun protesterede over for Yemens ministerium for menneskerettigheder, iscenesatte man herfra en smædekampagne imod hende, bl.a. blev hun anklaget for at være lesbisk og ikke at være rigtig muslim. Homoseksualitet er ulovligt i Yemen og kan straffes med pisk og endog døden.

Styrets smædekampagne

»Sikkerhedspolitiet holdt mig tilbage og tævede mig i et halvt døgn - jeg fik så mange lussinger, at mine kinder var blussende røde,« da jeg kom hjem, fortæller S. A.
»Menneskerettighederne har det elendigt i Yemen. Sikkerhedsstyrkerne står bag tortur og skyder på ubevæbnede demonstranter. Tusinder er blevet anholdt uden at være blevet stillet for en dommer - alene for at have udøvet deres frie ret til at forsamle sig,« siger S. A.
En anden organisation, Kvindelige Journalister Uden Lænker (WJWC), siger, at man følger udviklingen med stor bekymring.
Ifølge WJWC er ytringsfriheden i Yemen under øget pres, lige som der sker bortførelser og forsvindinger. Nogle journalister bliver dømt ved åbenlyst partiske retssager eller torteres i fængslet.
I andre tilfælde bruger regeringen den regeringskontrollerede presse til at iscenesætte løgnagtige smædekampagner imod landets åbenmundede og uafhængige journalister. Om grunden til at hun valgte at blive menneskerettighedsaktivist fortæller S. A. om et møde med en 12-årig pige fra den marginaliserede sociale gruppe, som kendes som al-Akhdam - en afrikansk udseende ‘lavkastegruppe’, der menes at være efterkommere efter etiopiske soldater, som invaderede Yemen for 1.500 år siden.
Er man en al-Akhdam, opfattes man i hovedparten af det yemenitiske samfund i dag som »uden værdighed«.
»Hun fortalte mig, hvordan hendes største drøm i livet var at blive behandlet anstændigt og respektfuldt. Og få lov til at gå i skole i stedet for hele tiden at blive set ned på som »tjenerinde« - (khadam betyder ‘tjener’ >på arabisk’).«
S. A. blev aktivist i 2002. For hende var et motiv også at »lade min familie vænne sig til at se mig arbejde uden for hjemmet.«
Siden hun flygtede fra Yemen, har S. A. ikke haft kontakt med sin familie, fordi hun frygter for repressalier imod den fra sikkerhedspolitiets side.
»Min familie støttede mig, ikke mine aktiviteter, men jeg forstår deres frygt. Flere gange forsøgte min familie at forhindre mig i at gå på arbejde på menneskerettighedscentret,« siger hun.

I koma efter tortur

S. A. valgte at forlade Yemen efter at være den brutale oplevelse hos politiet, som også har pryglet hendes aktivistvenner fra menneskerettighedscentret.
»Flere gange førte vores aktiviteter til ballade med myndighederne. En af mine venner sidder i fængsel, en anden ligger i koma efter tortur. To af mine veninder har deres familier tvunget til at blive hjemme efter dødstrusler imod dem fra politiet.«
»Regeringens holdning er, at ‘alle som ikke er med os, er mod os’. Den blæser konstant på menneskerettighederne og overtræder Yemens forfatning. Den demokratiske proces i Yemen er udsat for alvorlige tilbageslag. Retsvæsnet er ikke upartisk. Vi har aldrig set en tredeling af magten,« >siger hun.
»Det lykkedes for mig at flygte, men for mange af mine kammerater derhjemme …«.
S. A. bryder ud i gråd. Det tager et par minutter, før hun genvinder fatningen og siger:
»Yemen står på kanten af en afgrund. Landet har brug for al den støtte, det kan få fra det internationale samfund, hvis det skal slippe fri af denne dystre undertrykkelse og kunne udvikle sig til en liberal stat, der respekterer menneskerettighedernes og demokratiets principper og værdier.«
Da der i sidste uge i London blev afholdt et møde på højt regeringsniveau om Yemen, anbefalede Human Rights Watch, at der lægges øget pres på de yemenitiske myndigheder for at rette op på landets belastede menneskeretssituation, da de mange krænkelser er ved at skabe voksende modvilje imod regeringen i store dele af samfundet.
Bestræbelserne på at bekæmpe al-Qaeda i Yemen risikerer at lide skibbrud, hvis landets menneskeretssituation ignoreres, pointerede Human Rights Watch