Smilet er den korteste afstand mellem to mennesker. For mig er det sært at smile til et andet menneske uden at få et smil til gengæld. Derfor skal vi ikke have en eneste totaltilsløret kvinde i Danmark.
Omtrent sådan var ordene fra partileder Pia Kjærsgaard, da DR bad hende kommentere, at en forskergruppe fra Københavns Universitet nu har fundet frem til, at der i hele landet kun er tre muslimske kvinder, som går med burka, mens så få som mellem 150 og 200 kvinder ifører sig niqab (tørklæde, der også dækker mund og næse).
Argumentet om nødvendigheden af at smile til DF’s leder kan kun kalde på latter. Det værste er, at Pia Kjærsgaard ikke forholdt sig til, at et forbud imod burka og niqab ville være i indlysende modstrid med princippet om retten til frit at vælge selv.
Det påtænkte forbud er en absurditet. Det har også retspræsident Torben Goldin givet udtryk for. Danskfødte kvinders overrepræsentation blandt de niqab-bærende gør det desuden lidet sandsynligt, at der ligger tvang bag. Alligevel insisterer folkepartilederen på, at alle de pågældende kvinder må være ofre for tvang.
Ikke klædeligt for ryet
Danmarks seks måneder lange burkadebat, der blev affødt af regeringens overilede forbudsovervejelser, har bestemt ikke lettet Udenrigsministeriets bestræbelser på at læge de betændte relationer til den muslimske verden, som blev resultatet af affæren om Muhammed-tegningerne.Forsøgene på interkulturel dialog risikerer nu tilbageslag, ligesom Danmark kan komme til at opleve nye protester i dele af den muslimske verden.
Flere muslimske og arabiske medier har allerede kritiseret burkaforbudstanken og påpeget, at Danmark er berygtet for sin antimuslimske folkestemning. Websitet Muslim-in-Europe har fremhævet, at sådanne forbudstanker er præcis den slags temaer, som DF lever af at slå sig op på. Nu er et totalforbud ganske vist ikke på tale. Man har drøftet, hvorvidt der skal være restriktioner i dele af det offentlige liv, og regeringen insisterer på, at burkaen undertrykker kvinder. Derfor kan et forbud kun sikre beskyttelse af muslimske kvinder – eller hvad?
Et forbud totalisolerer
Her vil jeg – som en kvinde fra den arabiske verden – spørge, om ikke en udelukkelse af burka- eller niqab-bærende kvinder fra at tage en uddannelse, gå til eksamen osv. ville være udtryk for undertrykkelse. Hvis målet er at ændre mentaliteten hos disse kvinder, vil et forbud efter min mening være direkte kontraproduktivt. Især hvis de pågældende er så undertrykte som fremført. Konsekvensen vil med sikkerhed blive, at deres mænd vil holde dem hjemme, fremfor at lade dem gå utilsløret rundt. Dermed vil konsekvensen af et burkaforbud blive, at kvinder spærres inde i deres eget hjem – en effektiv udelukkelse fra det sociale liv – fremfor alt fra de uddannelsesmuligheder, der kan frigøre. Det er i sandhed en værre form for undertrykkelse en nogen klædedragt og et eksempel på, hvordan en kur kan være værre end sygdommen.DF presser på for at lade burkakommissionen arbejde videre, så der kan særlovgives for nogle få muslimske kvinder. Gad vide om ikke den ene af Danmarks tre burkaklædte kvinder skulle være min kollega fra dagbladet Information, der sidste år iførte sig denne dragt for at kunne skrive om, hvorledes burkaklædte kvinder oplever deres møde med det danske samfund.
»Stop dansk fascisme og forsvar individets suveræne ret over egen krop – retten til at bære burka eller lade være er ens eget valg« – sådan stod der på en løbeseddel, som blev omdelt på Københavns gader, da burkadebatten startede sidste år, så det er tydeligvis ikke alle danskere, der deler besættelsen om at ville forbyde en klædedragt.
Forhåbentlig maner hensynet til menneskerettigheder og grundlovsrettigheder snart denne tanke i jorden, så Danmarks ry ikke skal plettes yderligere i Mellemøsten og den muslimske verden.
Hana Alkhamri kommer fra Yemen, men er opvokset i Saudi-Arabien, og er journalistpraktikant på Dagbladet Information
No comments:
Post a Comment