Samia
Mansour kom til Danmark fra Libanon for 20 år siden. Hun synes, det har
været en særlig udfordring at opdrage sine fire drenge i Danmark, hvor
kulturen er radikalt anderledes end i hendes hjemland.
Foto: Sigrid Nygaard
Af: Hana al-Khamri
Hjemme hos Samia Mansour kører tv’et, da jeg træder ind i hendes lejlighed i Egeparken i Vollsmose. Det er stillet ind på den arabiske nyhedskanal Al-Jazeera.
»Her har de fleste arabiske familier arabiske tv-kanaler i deres hjem,« >fortæller Samia Mansour.
Den ca. 50-årige kvinde er aktiv i lokalmiljøet i Vollsmose, mor til fire drenge og en pige, og så har hun fem børnebørn. Samia Mansour kom til Danmark fra en palæstinensisk flygtningelejr i Libanon.
»Der er gode og dårlige ting at sige om den danske kultur - det kan jeg sige efter nu at have været her i 20 år. Danskerne savner i deres kultur de stærke bånd mellem familiemedlemmer, som vi har,« siger hun. >
Så banker det på døren, og Samia Mansour skynder sig at få sit tørklæde på hovedet, inden hun går ud og åbner. Samia Mansour bar ikke tørklæde, da hun kom til Danmark, og hendes datter har nu valgt tørklædet fra.
»Jeg kunne aldrig finde på at tvinge hende,« >siger Samia Mansour, da hun er kommet tilbage.
»Det er hendes egen beslutning, og det er hendes far helt enig i.«
»Jeg brød for en tid forbindelsen til en af mine sønner, da han giftede sig med en dansk pige,« fortæller Samia.
»Det var ikke, fordi hun var dansk, at jeg var imod, at min søn tog hende som hustru. Det var, fordi jeg vidste, de ikke ville passe sammen,« siger hun og tilføjer, at sønnen og den danske pige blev skilt efter et års tid.
Efter Samia Mansours opfattelse har andengenerationsindvandrere ikke nogen klar identitet, for de er hverken danskere eller arabere.
»Der er en høj skilsmisseprocent i arabiske indvandrerfamilier i Danmark,« siger hun og fortæller, at to af hendes egne børn er fraskilte.
»Det er, hvad der sker, når familier presser på for at få deres børn gift, mens de endnu er meget unge, helt ned til 16 år. Så er de slet ikke klar til at stifte familie.«
Rodløsheden får ofte familierne til at ty til det, de kender, mener Samia Mansour.
Hun vurderer således, at der udgår et pres fra mange muslimske familier for at lægge muslimske piger, som ikke tilslører sig, på is. Ofte kommer presset endda fra deres tilslørede medsøstre.
»Det har sociale grunde - det er for, at de skal kunne følge sig trygge i deres nærmiljø,« mener Samia Mansour.
Jamala, en unge kvinde med to børn, der oprindelig stammer fra Libanon, er aktiv i en organisation, som forsøger at hjælpe Vollsmoses indvandrerkvinder til bedre integration. Også hun er opmærksom på de udfordringer, som de unge med indvandrerbaggrund står overfor.
»De arabiske familier i Vollsmose klynger sig til den identitet, de tog med fra deres hjemland. Det ser vi hos de mange kvinder, som vælger at forblive husmødre. Men de er nødt til at forstå, at situationen her i Danmark er en anden,« >siger hun.
»For de unge kan det også være meget svært at blive en del af det danske samfund. Jeg kender for eksempel en ung pige, som har fortalt mig, at de aldrig ser danske tv-kanaler i hendes hjem. Det kan virke mærkeligt, men holdningen er, at alt hvad der kommer i de danske tv-kanaler er løgne og slemme ting,« siger hun.
»At opdrage sine børn i Danmark er meget vanskeligt. Økonomisk er vi trygge, men vi er meget bekymrede for, at vores børn skal miste deres religiøse tro i det her samfund,« >fortæller hun.
»Nogle gange føler jeg, at jeg opbygger værdier i mine børn, men at samfundet udenfor gør alt, hvad det kan for at rive det, jeg har opbygget i stykker,« tilføjer hun.
»Det danske samfund er meget anderledes end det, jeg kommer fra. Der er respekten for ældre mennesker større, men her i landet hører man, hvordan børn tiltaler deres lærer ved fornavn. I min hjemkultur ville det være tegn på manglende respekt,« siger Abdorhaman.
Hun er imidlertid opmærksom på, at det ikke nytter noget at tro, hun kan opdrage sine børn, som var det i hendes egen barndoms Somalia.
»Drenge og piger bliver ofre for deres forældres indstilling til familieliv og kønsroller - fordi de søger at kopiere livsformen fra deres gamle hjem og overføre den til deres børns personlighed,« siger hun.
»Men den slags vil aldrig fungere i Danmark. Vi er nødt til at lytte til, hvad profeten Muhammed sagde til sine tilhængere: ‘Opdrag ikke jeres børn, som I selv er blevet opdraget, men gør det efter den tid, som børnene lever i.«
Hjemme hos Samia Mansour kører tv’et, da jeg træder ind i hendes lejlighed i Egeparken i Vollsmose. Det er stillet ind på den arabiske nyhedskanal Al-Jazeera.
»Her har de fleste arabiske familier arabiske tv-kanaler i deres hjem,« >fortæller Samia Mansour.
Den ca. 50-årige kvinde er aktiv i lokalmiljøet i Vollsmose, mor til fire drenge og en pige, og så har hun fem børnebørn. Samia Mansour kom til Danmark fra en palæstinensisk flygtningelejr i Libanon.
»Der er gode og dårlige ting at sige om den danske kultur - det kan jeg sige efter nu at have været her i 20 år. Danskerne savner i deres kultur de stærke bånd mellem familiemedlemmer, som vi har,« siger hun. >
Så banker det på døren, og Samia Mansour skynder sig at få sit tørklæde på hovedet, inden hun går ud og åbner. Samia Mansour bar ikke tørklæde, da hun kom til Danmark, og hendes datter har nu valgt tørklædet fra.
»Jeg kunne aldrig finde på at tvinge hende,« >siger Samia Mansour, da hun er kommet tilbage.
»Det er hendes egen beslutning, og det er hendes far helt enig i.«
Dansk eller arabisk
At opdrage sine børn i en kultur og i et land som Danmark er en udfordring, når man kommer fra Mellemøsten, mener Samia Mansour. Især hvad angår drengene.»Jeg brød for en tid forbindelsen til en af mine sønner, da han giftede sig med en dansk pige,« fortæller Samia.
»Det var ikke, fordi hun var dansk, at jeg var imod, at min søn tog hende som hustru. Det var, fordi jeg vidste, de ikke ville passe sammen,« siger hun og tilføjer, at sønnen og den danske pige blev skilt efter et års tid.
Efter Samia Mansours opfattelse har andengenerationsindvandrere ikke nogen klar identitet, for de er hverken danskere eller arabere.
»Der er en høj skilsmisseprocent i arabiske indvandrerfamilier i Danmark,« siger hun og fortæller, at to af hendes egne børn er fraskilte.
»Det er, hvad der sker, når familier presser på for at få deres børn gift, mens de endnu er meget unge, helt ned til 16 år. Så er de slet ikke klar til at stifte familie.«
Rodløsheden får ofte familierne til at ty til det, de kender, mener Samia Mansour.
Hun vurderer således, at der udgår et pres fra mange muslimske familier for at lægge muslimske piger, som ikke tilslører sig, på is. Ofte kommer presset endda fra deres tilslørede medsøstre.
»Det har sociale grunde - det er for, at de skal kunne følge sig trygge i deres nærmiljø,« mener Samia Mansour.
Jamala, en unge kvinde med to børn, der oprindelig stammer fra Libanon, er aktiv i en organisation, som forsøger at hjælpe Vollsmoses indvandrerkvinder til bedre integration. Også hun er opmærksom på de udfordringer, som de unge med indvandrerbaggrund står overfor.
»De arabiske familier i Vollsmose klynger sig til den identitet, de tog med fra deres hjemland. Det ser vi hos de mange kvinder, som vælger at forblive husmødre. Men de er nødt til at forstå, at situationen her i Danmark er en anden,« >siger hun.
»For de unge kan det også være meget svært at blive en del af det danske samfund. Jeg kender for eksempel en ung pige, som har fortalt mig, at de aldrig ser danske tv-kanaler i hendes hjem. Det kan virke mærkeligt, men holdningen er, at alt hvad der kommer i de danske tv-kanaler er løgne og slemme ting,« siger hun.
Den tid, vi lever i
Fathem Abdorhaman Said, mor med somalisk baggrund, nikker genkendende til problemstillingen:»At opdrage sine børn i Danmark er meget vanskeligt. Økonomisk er vi trygge, men vi er meget bekymrede for, at vores børn skal miste deres religiøse tro i det her samfund,« >fortæller hun.
»Nogle gange føler jeg, at jeg opbygger værdier i mine børn, men at samfundet udenfor gør alt, hvad det kan for at rive det, jeg har opbygget i stykker,« tilføjer hun.
»Det danske samfund er meget anderledes end det, jeg kommer fra. Der er respekten for ældre mennesker større, men her i landet hører man, hvordan børn tiltaler deres lærer ved fornavn. I min hjemkultur ville det være tegn på manglende respekt,« siger Abdorhaman.
Hun er imidlertid opmærksom på, at det ikke nytter noget at tro, hun kan opdrage sine børn, som var det i hendes egen barndoms Somalia.
»Drenge og piger bliver ofre for deres forældres indstilling til familieliv og kønsroller - fordi de søger at kopiere livsformen fra deres gamle hjem og overføre den til deres børns personlighed,« siger hun.
»Men den slags vil aldrig fungere i Danmark. Vi er nødt til at lytte til, hvad profeten Muhammed sagde til sine tilhængere: ‘Opdrag ikke jeres børn, som I selv er blevet opdraget, men gør det efter den tid, som børnene lever i.«
Serie: Fra Saudi-Arabien til Vollsmose
Informations journalist Hana Al-Khamri,
der er fra Yemen og har boet det meste af sit liv i Saudi-Arabien, har
besøgt Vollsmose og mødt bydelens beboere. Hun beretter om sit møde med
bydelen i denne serie.
’Jeg er tilbage i Den Arabiske Verden. Det er mit første indtryk ved mødet med Odense-bydelen Vollsmose. Dog minder stedet ikke om noget andet arabisk land, jeg kender. Det er, som om det arabiske Vollsmose er groet fast i den livsform, som de første indvandrere bragte med sig til Danmark, mens de arabiske lande er blevet ved med at udvikle sig’
’Jeg er tilbage i Den Arabiske Verden. Det er mit første indtryk ved mødet med Odense-bydelen Vollsmose. Dog minder stedet ikke om noget andet arabisk land, jeg kender. Det er, som om det arabiske Vollsmose er groet fast i den livsform, som de første indvandrere bragte med sig til Danmark, mens de arabiske lande er blevet ved med at udvikle sig’
No comments:
Post a Comment